Hvem er vi?

Dem bag UniKin kaniner er Tanja & Nicky Bergh-Pedersen, vi er henholdsvis 27 og 33 år. Til daglig arbejder Nicky som Lokomotivfører og Tanja er i gang med at uddanne sig til Social- og sundhedsassistent. Vi har i 2020 købt hus i Slemminge lidt uden for Sakskøbing på Lolland. Her bor vi sammen med vores søn fra juli 2021, vores 3 hunde, Sivas som er en Cane Corso Italiano, Rema som er en Old English Bulldog og Merle, datter af Rema fra vores kuld i 2021. Derudover har vi 1 kat, Milton som styrer martriklen med hård hånd.

Nicky er i 2020 blevet formand for Storstrøms kaninavlerforening som også er den lokalforening vi begge er medlem af.
Tanja er kaninhopdommer, og hjælper gerne til med at dømme rundt i Danmark. 
Den første kanin i Tanjas liv, fik hun 5 års fødselsdagsgave, det var en sort hunkanin der hed Ninu, allerede den gang startede det med at navnet skulle være lidt anderledes, så i stedet for standard navnet "Ninus", blev hun altså en Ninu. Hende have vi i ca. 4 år, hun nåede at få 3 kuld unger, og så var stilen ligesom lagt for kaninavl i Tanjas liv. 


UniKin - Hvorfor?

UniKin blev navnet på vores opdræt tilbage i 2011, der skulle det egentlig have bestået af løvehoveder, i forskellige farver. Og navnet blev altså dannet ud fra de 2 kaniner, som skulle have været grundlaget for avlen. 

Uniqua Fiesta & Kinder. - Altså "Uni" for Uniqua Fiesta og "Kin" for Kinder, Dette er også grunden til at K'et er med stort og det ikke bare er ud i et. 


Hvordan bor kaninerne?

De fleste af kaninerne bor på nuværende tidspunkt i vores garage, i hvert deres bur, på 120x60 cm. 

Målet er dog at alle kaniner skal have en udegård hver på 140x180 cm som de i sommerhalvåret kan gå i døgnet rundt, og i vinter halvåret skal ind og gå i garagen i bure på 120x80 cm., da vi bor meget åbent på en mark, og kaninerne ikke tåler alt den blæst som især er her i vinterhalvåret.